28. marts 2024

Lige efter midnat natten til fredag standsede politiet en bil til et rutinetjek på Skovvej i Skælskør.

Bilens fører var en 29-årig mand fra Skælskør, og han virkede påvirket af stoffer, ligesom han ikke havde noget kørekort. Da betjentene undersøgte den 29-årige, fandt de en lille klump hash på 0,9 gram, og den 29-årige blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand, kørsel uden førerret og for overtrædelse af lov euforiserende stoffer.

Der var en passager i bilen, en 33-årig mand uden fast bopæl, og han virkede også påvirket – ikke blot af situationen, men formentlig også af stoffer. Det viste sig, at den 33-årige sad med en pose med i alt 12,5 gram hash og ca. 360 gram amfetamin. Den 33-årige blev anholdt og taget med til politistationen i Næstved, hvor han nu skal afhøres nærmere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.