Lægen var tricktyv




Arkivfoto: DarkoStojanovic / Pixabay

En udenlandsk mand ringede mandag kort før klokken 16 på døren hos en mand på Skellet i Slagelse under påskud af at være læge.

“Lægen” gik lidt rundt i lejligheden, hvorefter beboeren bad ham om at gå, da han ikke havde tilkaldt en læge eller i øvrigt havde hjemmehjælp.

Igen ca. 40 minutter senere skete det samme for en 83-årig kvinde på hendes adresse i Boldhusgade i Sorø, hvor en mand var gået ind ad hendes havedør og udgivet sig for at være læge. Hun råbte op, og manden forsvandt fra stedet.

Den udenlandske mand, der påstod at han var læge, beskrives som mellemøstlig af udseende, ca. 30 år og 175-180 cm høj. Han var almindelig til kraftig af bygning, havde brun hud og sort kort krøllet hår. Han talte dansk med accent og var bl.a. iført en hvid T-shirt og en kittel. Han foreviste et id-kort, der stod læge på.

Politiet hører gerne fra vidner, og opfordrer i øvrigt til, at man er meget påpasselig med at lukke fremmede ind.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.