28. marts 2024

To mænd blev i dag idømt ubetinget fængsel for flere tilfælde af tyveri og bedrageri.

De to mænd, der er 23 og 24 år, blev bl.a. dømt for seks forhold af tyveri/bedrageri med hensyn til dyre biler begået i efteråret 2015. Det er sket dels fra et parkeringsfirma i Kastrup, dels fra en adresse i Vallensbæk og dels fra en bilforhandler i Ringsted.

De to mænd blev samtidig dømt for et gentyveri af fire af bilerne: Efter at politiet havde fundet de seks biler i en lade og opmagasineret dem med henblik på bl.a. udlevering til rette ejer stjal de på ny fire af bilerne fra politiets varetægt.

Begge mænd blev idømt en ubetinget fængselsstraf på to år og tre måneder for disse forhold og for hæleri med hensyn til en række effekter, der hidrører fra tyveri, og som blev fundet hos de domfældte ved ransagning. Samlet vedrører sagerne værdier opgjort til over fire mio. kr.

De domfældte har taget betænkningstid med hensyn til anke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.