24. april 2024

Fredag eftermiddag kort efter klokken 17.30 blev en kiosk på Nykøbingvej i Sakskøbing udsat for røveri.

En maskeret mand kom ind i forretningen, hvor han ved at true med en kniv fik udleveret kontanter.

Gerningsmanden beskrives som en lille og spinkel yngre mand, der talte dansk uden accent. Han var iført en blålig hættetrøje og en rødlig maske.

Uden for butikken har vidner på gerningstidspunktet set to andre mænd, som politiet gerne vil i kontakt med. Den ene beskrives som ca. 16-19 år, 165-175 cm høj, normal af bygning, hvid hudfarve, dansk udseende, iført mørkeblå hættetrøje og mørke bukser. Den anden beskrives som ca. 16-19 år, normal af bygning, hvid hudfarve, dansk udseende, iført mørk hættetrøje og sort hue.

Politiet hører gerne fra folk, der kan have oplysninger til sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.