28. marts 2024

EN 74-årig kvinde blev onsdag formiddag klokken 9.30 udsat for et tricktyveri.

Tricktyveriet skete, da kvinden kom gående ad Motalavej i Korsør. Her kom en varebil kørende og standsede op og en udenlandsk kvinde steg ud af bilen og henvendte sig til den 74-årige under påskud af at spørge om vej til hospitalet. Den udenlandske kvinde hængte en halskæde på halsen af den 74-årige og fjernede samtidig den 74-åriges egen guldhalskæde. Herefter gik den udenlandske kvinde ind i varebilen, som kørte væk.

Først bagefter opdagede den 74-årige at hendes halskæde var blevet stjålet.

Den udenlandske kvinde beskrives som: østeuropæisk af udseende, 30-35 år, 160-165 cm høj, almindelig af bygning, brun hudfarve, talte et fremmedsprog, iført rosa bluse og blå bukser. Politiet hører gerne fra vidner i sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.