Mand var varetægtsfængslet for flere voldtægtsforsøg: Nu er han flygtet




Københavns Politi efterlyser denne mand, som er flygtet fra varetægtsfængsling. Foto: Politiet.
Københavns Politi efterlyser denne mand, som er flygtet fra varetægtsfængsling. Foto: Politiet.
Københavns Politi efterlyser en 33-årig mand, som er flygtet fra sin varetægtsfængsling.

Manden, der er makedoner, flygtede onsdag aften ved 21.30 tiden fra Psykiatrisk Center Hvidovre. Manden har siddet varetægtsfængslet siden 8. december 2015 for en stribe voldtægtsforsøg og blufærdighedskrænkelser, der fandt sted over en længere periode i 2015.

Manden beskrives som 33 år, ca. 175 cm. høj og spinkel af bygning med sort karseklippet hår og kraftigt, sort fuldskæg. Da han forlod stedet, var han iført mørk jakke, cowboybukser og sorte gummisko. Manden har flere gange under varetægtsfængslingen ændret frisure og haft skiftende skægvækst.

– Københavns Politi vil meget gerne høre fra borgere, der har oplysninger i sagen. Man skal dog være opmærksom på, at manden kan være farlig, siger vicepolitiinspektør Brian Belling fra Københavns Politi og opfordrer til, at man kontakter politiet på 114, hvis man ser ham eller har oplysninger i sagen.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.