Tandbørstetyve stjal for 90.000 kr




To rumænere er blevet idømt idømt 3 måneders fængsel og udvisning i 6 år for at have begået fire butikstyverier i fire forskellige Kvickly’er.

De dømt – en 32-årig mand og en 19-årig kvinde, havde stjålet for i alt 90.000 kroner i Kvickly-butikker i Farum, Frederiksværk, Frederikssund og Ringsted, oplyser Nordsjællands Politi.

En tredje gerningsmand er, ifølge politiet, stadig på fri fod.

Tyverierne var professionelt planlagt og tilrettelagt, der er tale om målrettet butikstyveri i Kvickly af de samme varer, primært tandbørstehoveder, men også mascara og barberskrabere, som skulle sælges på det sorte marked. Fremgangsmåden var også den samme, magneterne på varerne blev taget af i prøverummene. De tiltalte var lige netop ankommet til Danmark, da de begik første tyveri.

– Det er et vigtigt signal Retten i Hillerød sender med denne dom, normalt gives der lavere straffe for butikstyverier, men på grund af det professionelle tilsnit, den betragtelige værdi af det stjålne, og at de tiltalte kun lige var kommet til Danmark, da de begik første tyveri, fik de en hård straf og en udvisning, siger anklagerfuldmægtig Caroline Sophia Tarrow.

123456789

Skriv et svar