16. april 2024

Tre unge mænd blev anholdt i forbindelse med et biltyveri i nat.

Klokken 02.38 natten til i dag modtog politiet en anmdlelse om, at en bil, som stod parkeret på Parkvej i Svinninge, var blevet stjålet.

Bilen blev efterlyst og klokken 03.01 fik en politipatrulje kontakt med bilen på Valdemar Sejrs Vej i Holbæk. Det blev til en biljagt, der gik videre ad Kalundborgvej med 120 km/t.

I rundkørslen ved Tuse Lågevej fortsatte bilen ad Landevejen mod vest. Bilen var tilsyneladende punkteret, og det betød, at hastigheden blev sat ned. Alligevel gik det galt ved Trønningevej, hvor bilen kørte i grøften efter at være kørt ind i en politibil.

Tre personer stak af fra bilen, men alle tre blev kort efter anholdt af flere politipatruljer.

De ttre anholdte er alle 19 år gamle og fra Holbæks opland.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.