28. marts 2024

Foto: Politi.dk

En mand blev onsdag aften varetægtsfængslet, sigtet for drabet på en 51-årig mand i en lejlighed i København.

Som vi skrev i går, så blev en 51-årig mand fundet dræbt af knivstik i brystet i en lejlighed i Bispeparken i Københavns Nordvestkvarter.

Fire mænd, der var tilstede i lejligheden, blev efterfølgende anholdt. De blev alle fire fremstillet i grundlovsforhør senere på dagen ved Dommervagten i København. Her blev den ene af mændende varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for drabet.

En anden mand blev varetægtsfængslet efter bestemmelser i udlændingeloven, mens de to andre blev løsladt.

Københavns Politi leder efter mindst to personer, som også var tilstede i lejligheden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.