Politiet søger vidner til knivrøveri i Næstved




Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søger vidner til et knivrøveri der fandt sted lørdag d. 6. februar omkring kl. 18.30 ved en pengeautomat ved Spar Nord i Næstved.

Offeret var en ung kvinde, som netop havde hævet penge i automaten ved Spar Nord, da hun i en gyde bag banken melle Kvægtorvet og Farimagsvej blev holdt op af en røver, som truede hende med en kniv.

Kvinden fik frarøvet pengene hun netop havde hævet samt hendes mobiltelefon.

Efter røveriet flygtede gerningsmanden ad p-pladsen ved Spar Nord og i retning mod Kvickly og Grønnegade. Her så kvinden, at tre unge mennesker satte efter røveren i en mindre, grøn personbil, muligvis en Polo eller en Golf.

Det er disse tre unge, som politiet er meget interesseret i at få kontakt til.

Politiet vil også meget gerne have kontakt til mulige andre vidner til episoden, blandt andet et par, som kom gående forbi i det samme.

Røveren beskrives som en yngre mand, og han var iført kasket og mørk vest uden på en hættetrøje ved episoden 6. februar.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

123456789

Skriv et svar