46-årig mand sigtet for flere lovovertrædelser




Da politiet onsdag eftermiddag ville tjekke en bil, som kørte på Pantholm i Slagelse, var bilens fører ikke villig til at standse med det samme.

Han stoppede på dog på Søndermarksvej, hvor han smed bilen og stak af til fods.

Betjentene fik løbet ham op ved en vuggestue, hvor han blev anholdt.

Der var tale om en 46-årig mand fra byen, og en visitation viste, at han havde en enhåndsbetjent foldekniv på sig, så han blev sigtet for overtrædelse af våbenloven. Han havde også en økse under bagsædet i sin bil, og da politiet kort efter ransagede hans bopæl, blev der fundet et kanonslag, endnu en kniv og nogle ulovlige dopingmidler. Den 46-årige blev også sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven og lov om visse dopingmidler.

Han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen ud på aftenen.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.