28. marts 2024

Foto: Politi.dk

Foto: Politi.dk
Foto: Politi.dk

Der er sket et fald i antallet af anmeldelser til politiet i tre særligt udsatte boligområder i Nordsjællands Politi. De tre områder er Vapnagaard i Helsingør, Egedalsvænge i Kokkedal og Nøjsomhed i Helsingør.

I 2015 var der 29,5 anmeldelser af straffelovovertrædelser pr. 1.000 borgere i de tre områder mod 47,4 anmeldelser i 2014. Antallet af straffelovsanmeldelser pr. 1.000 borgere i områderne i Nordsjælland er dermed faldet med 37,8 pct. fra 2014 til 2015.

I Vapnagaard er der sket et fald på 21 pct. i antallet af anmeldelser af straffelovsovertrædelser pr. 1.000 indbyggere, i Nøjsomhed er antallet af anmeldelser faldet 34 pct., og i Egedalsvænge er antallet faldet med 55,7 pct.

Det store fald i antallet af straffelovsanmeldelser i Egedalsvænge placerer området som et af de fem særligt udsatte boligområder, hvor der i Danmark er sket det største fald i straffelovsanmeldelser.

Politiinspektør Helge Holbek, Nordsjællands Politi glæder sig over den positive udvikling:

– Det er især det tværsektorielle samarbejde mellem kommune, boligforeninger, lokale beboere og politiet, der har betydet, at antallet af anmeldelser er faldet så markant i de enkelte områder. Det er vigtigt, at vi fastholder det gode samarbejde, så den positive udvikling kan fortsætte i 2016. Forhåbentlig fører det faktiske fald i anmeldelser også til, at beboerne i SUB-områderne føler sig mere trygge.

Grafik: Politiet.
Grafik: Politiet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.