Nu er Ringsted Kommune (endelig) på Facebook




Nu er Ringsted Kommune også kommet på Facebook. (screen dump)
Nu er Ringsted Kommune også kommet på Facebook. (screen dump)
Man behøver ikke altid at være de første, og det kan man i hvertfald ikke beskylde Ringsted Kommune for at være, når det kommer til tilstedeværelse på sociale medier.

Gennem de seneste år har flere og flere kommuner oprettet sider på Facebook, hvor deres borgere kan holde sig orienteret om nyt fra kommunen og måske oven i købet få en dialog igang med kommunen.

Nu har man også i Ringsted Kommune fået øjnene op for det sociale medie Facebook. I den forgangne uge, oprettedes en officiel side for kommunen med adressen Facebook.com/borgerringsted.

Dermed slutter kommunen sig til de omkring 70 øvrige kommuner, som allerede er aktive på det sociale medie.

– For mange borgere er Facebook blevet en helt naturlig del af hverdagen. Derfor synes vi også, det er naturligt, at vi er til stede. Med vores entré på Facebook vil vi styrke vores dialog med og information til omverdenen samt give borgerne en nem og hurtig adgang til kommunen, siger Ringsteds borgmester Henrik Hvidesten.

Ringsted Kommune vil blandt andet poste aktuelle nyheder, arrangementer, servicemeddelelser samt information om politiske beslutninger på den nye Facebook-side.

123456789

Skriv et svar