19. april 2024

Politiet fik tirsdag klokken 16.20 en anmeldelse om, at to mænd havde været oppe at toppes på Motalavej i Korsør.

Da betjentene kort efter ankom til stedet, sad der er 46-årig mand i en opgang, og han blødte fra et par småskrammer i ansigtet.

Efter en kort afhøring blev den 46-årige kørt til behandling for sine knubs på skadestuen.

Nogenlunde samtidig henvendte den anden deltager i tumulten sig på politistationen i Slagelse.

Det var en 40-årig mand, som også bor i området, og på baggrund af deres forklaringer blev den 40-årige anholdt klokken 16.50 og sigtet for vold.

Han blev afhørt på politistationen, inden han blev løsladt igen klokken 18.50.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.