29. marts 2024

En bomberydder fra forsvaret i fuld beskyttelsesdragt under aktionen i Kundby. Foto: Michael Johannessen.

En bomberydder fra forsvaret i fuld beskyttelsesdragt under aktionen i Kundby. Foto: Michael Johannessen.
En bomberydder fra forsvaret i fuld beskyttelsesdragt under aktionen i Kundby. Foto: Michael Johannessen.

Politiet og forsvarets ammonitionsrydere EOD har dagen igennem arbejdet på en adresse i Kundby ved Holbæk. Ifølge TV2 har politiet anholdt en 15-årig pige for besiddelse af sprængstoffer og prøvesprængninger.

Netavisen Sjællands fotograf var tilstede og som hans billeder og video viser, var der bl.a. indsat en bomberydder iført fuld beskyttelsesdragt på adressen.

Udover politi og EOD var også brandvæsnet og en ambulance tilstede ved adressen og holdt stand-by i tilfælde af, at der skulle blive brug for dem.

Det har ikke været muligt for Netavisen Sjælland at få oplysninger om sagen fra Midt- og Vestsjællands Politi, der i det hele taget er meget lukkede omkring sagen.

Ifølge TV2 har politiet anholdt en 15-årig dansk pige, som er konverteret til Islam. Hun skal være anholdt for besiddelse af sprængstoffer, prøvesprænginger og billigelse af terror.

Heller ikke den oplysning har Midt- og Vestsjællands Politi ønsket at be- eller afkræfte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.