28. marts 2024

Mandag eftermiddag blev politiet kaldt til Kvickly på Kvægtorvet i Næstved, hvor personalet tilbageholdt to butikstyve.

Det viste sig at være en 26-årig og en 27-årig mand fra Slovakiet, som havde fyldt en taske med 10 flasker cognac, og derefter var gået gennem kassen uden at betale.

De to mænd blev anholdt og sigtet for butikstyveri, og betjentene fandt herefter frem til deres bil, som holdt på p-pladsen. I bagagerummet var der en kasse med madvarer fra Fakta og Netto, og de to mænd blev også sigtet for tyveri af disse varer.

De blev begge taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt, og det vurderes tirsdag formiddag, om de skal udvises fra Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.