67-årig kvinde blev frarøvet guldarmbånd




En 67-årig kvinde fra Slagelse var torsdag kort før klokken 14 udsat for et frækt gaderøveri.

Den 67-årige, der går med rollator, var på vej på indkøb på Valbyvej i Slagelse, da en bil – muligvis en VW Golf – med to mænd og to kvinder standsede ud for hende. De to kvinder steg ud og befamlede den 67-årige og forsøgte at hænge en halskæde om halsen på hende. Da hun strittede imod, lykkedes det for de to kvinder, der talte udenlandsk, at rive to guldarmbånd af den 67-årige og skubbe hende omkuld, hvorefter de sprang ind i bilen og forsvandt fra stedet.

Den 67-årige kvinde blev hjulpet på benene af to forbipasserende, som også tilkaldte politiet. Kvinden var noget chokeret, men var ikke kommet noget til.

Signalementet af de to kvinder er er meget sparsomt; de bar tørklæder og havde guldtænder i munden.

Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen.

123456789

Skriv et svar