28. marts 2024

Når Brøndby IF og FC København i morgen mødes i det traditionelle fodbold-derby på Brøndby Station vil der blive særtog, være trafikale omlægninger og fastlagte fan-ruter. Skal du til kamp – eller i nærheden af Brøndby? så kan det være en god idé at læse med her.

Kick-off er klokken 18.00.

Særtog
DSB indsætter særtog der kører fra Dybbølsbro Station uden stop til Brøndbyøster Station før kamp og retur efter kamp:
Planlagt afgang Dybbølsbro Station før kamp: kl. 15.48 (ankomst kl. 15.56)
Planlagt afgang Brøndbyøster Station efter kamp: kl. 20.38 (ankomst kl. 20.47)

Man kan følge med på DSBs Twitter-profil https://twitter.com/omDSB

Fan-rute for FC København-fans
Det vil være muligt for FCK-fans at gå i samlet flok fra Brøndbyøster Station til nordsiden af Brøndby Stadion via Brøndbyøster Torv, Brøndbyøster Boulevard, Brøndbyøstervej, Højstens Boulevard, Park Allé og Brøndbyvester Boulevard (ca. 2,7 km). Det vil være ad den samme rute FCK-fans kan gå tilbage til Brøndbyøster Station efter kampen. I forbindelse med at FCK-fans går af ruten mellem kl. 16 og 16.45 og igen mellem kl. 19.50 og 20.45, vil de pågældende veje være kortvarigt lukket for øvrig trafik.
På hele ruten vil der være dialog-politi i gule veste.

Brøndbys fans
Der er flere forskellige arrangementer for Brøndby-fans inden kampen. Også her vil der være dialog-betjente i gult. Størsteparten af Brøndbys fans vil ankomme til Brøndby Stadion i den sydlige ende.

Vejene og parkering omkring Brøndby Stadion
Mellem kl. 15 og 18 – og igen i en periode efter kampen vil der være svært fremkommeligt og kortvarigt spærret omkring Brøndby Stadion.

Kl. 16 åbnes portene for publikum på Brøndby Stadion, kl. 18 fløjtes kampen i gang og ca. kl. 19.45 slutter kampen, og publikum bevæger sig væk fra området.

Det vil ikke være muligt at parkere på Brøndbyvester Boulevard. Brøndbyvester Boulevard fra Stadion og ned til Holbæk Motorvejen vil være spærret for parkering fra tidligt søndag. Til gengæld er det et større antal parkeringspladser i området omkring Sognevej nord for Brøndby Stadion (nordøst for Brøndby Rådhus). I området vest for Brøndby Stadion vil det være nemmest at finde parkeringsplads. Disse p-pladser ligger ikke i umiddelbar nærhed af de angivne fan-ruter.

Se mere praktisk info fra Brøndby IF her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.