29. marts 2024

En 3-årig pige fra Hvidovre, som siden mandag den 12. oktober har været forsvundet, er fundet i god behold i Norge.

I samme forbindelse er hendes 37-årige far blevet anholdt af norsk politi.

Pigen vil snarest muligt blive genforenet med sin mor, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Politiaktionen her til eftermiddag kommer efter et meget intenst og effektivt samarbejde mellem norsk, svensk og dansk politi.

– Vi er rigtig glade for at pigen nu er fundet i god behold, siger politikommissær Hans Tonnesen, som har ledet en større gruppe af efterforskere ved Københavns Vestegns Politi, siden pigens far forsvandt med pigen i mandag. Pigens mor har den fulde forældremyndighed over den 3-årige, hvorfor sagen er blevet behandlet som unddragelse af forældremyndighed og forsøg på langvarig frihedsberøvelse.

I forbindelse med sagen har Københavns Vestegns Politi modtaget mange tip fra offentligheden:

– Den hjælp vil vi gerne sige tak for, fastslår politikommissæren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.