28. marts 2024

Nordsjællands Politi efterlyser vidner til en hændelse, som er sket natten mellem fredag og lørdag i Allerød.

Lørdag den 10. oktober om morgenen blev en mand indlagt på Rigshospitalet, med en voldsom skade i hovedet/ansigtet samt skrammer på albuer og knæ.

Politiet har indtil videre fundet frem til, at der er tale om en person som har været på bodega ”Pillen” i Allerød frem til fredag kl. 23.30.

Han blev efterfølgende set sovende på jorden i passagen mellem forretningerne Expert-radio og Tøjeksperten kl. ca. 01.00 på M.D. Madsensvej i Allerød, men det vides ikke, om han var kommet til skade på dette tidspunkt.

Manden blev truffet på i gaden omkring Nordea om morgenen kl. ca. 06.30 hvor han gik lidt ”konfus rundt” og tog i døre til forretninger. Kl. 07.30 blev manden set af en bekendt, som sørgede for, at han blev kørt til sin bopæl. Manden havde skaderne på dette tidspunkt.

Efter hjemkomsten blev manden dårlig og blev kørt til sygehuset.

Nordsjællands Politi oplyser, at manden fortsat er i livsfare og kan ikke afhøres og man derfor søger vidner, der evt. kan hjælpe med, at opklare hvordan manden er kommet til skade.

Manden hvis identitet er kendt, beskrives som: Mand, 54 år gammel. 200 cm. høj, alm. af bygning, kort mørkt hår. Han var iført mørk skjorte og mørk dynevest, samt cowboybukser.

Henvendelser fra vidner til Nordsjællands Politi kan ske på tlf. 1-1-4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.