Tissede på gaden – lige over for politistationen




En politipatrulje så i nat klokken 2.20 en mand, der stod og tissede ved værtshuset Guldhornet, der ligger over for politistationen i Nybrogade i Nakskov.

Betjentene henvendte sig til manden, der både var fuld og småaggressiv. Han ville ikke oplyse sit navn og fødselsdag til betjentene, og derfor blev han anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og retsplejeloven.

Han blev fulgt de få skridt over til politistationen, hvor han blev afhørt og hans identitet blev fastlagt. Der var tale om en 40-årig mand fra Maribo, og da han fortsat var højtråbende og udadreagerende, blev det besluttet, at han skulle køres til politistationen i Næstved, og han fik håndjern på. Det fik den 40-årige til at true betjentene, og han blev derfor også sigtet for trusler, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.