29. marts 2024

I løbet af to timer i går blev fire personer anholdt og sigtet for menneskesmugling i Rødbyhavn på Lolland.

Klokken 14.10 blev en schweizisk bil standset i en stikprøvekontrol ved færgen i Rødbyhavn. Føreren var en 58-årig mand, og han havde en 22-årig kvinde som passager. På bagsædet af bilen sad to syriske kvinder på 20 og 44 år – mor og datter – og de havde ingen gyldig rejselegitimation.

De to kvinder blev derfor anholdt og sigtet for ulovligt ophold, og den 58-årig mand og hans 22-årige ledsager blev anholdt og sigtet for menneskesmugling.

To timer senere, kl. 16.10, blev en tysk bil taget ud til kontrol, da den kørte i land fra færgen i Rødby.

I bilen var der to irakiske mænd på 23 og 40, og ingen af dem havde gyldig rejselegitimation. De blev derfor anholdt og sigtet for ulovligt ophold.

Føreren af bilen var en 41-årig mand fra Holland, og han havde en 51-årig kvinde fra Belgien som passager. De blev begge to anholdt og sigtet for menneskesmugling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.