20. april 2024

Fra slutningen af september 2015 og frem til maj 2016 udskifter Banedanmark de op til 60 år gamle master og køreledninger på S-banen mellem Albertslund og Høje Taastrup.

Det nye køreledningsanlæg vil give en mere stabil togtrafik, især ved dårligt vejr og stærk blæst, oplyser Banedanmark.

Det kan give støgener i forbindelser med arbejdet, f.eks. når der udskiftes fundamenter og nye master stilles op. For at genere passagerne på den meget travle strækning mindst muligt, arbejder Banedanmark fortrinsvis i aften- og nattetimerne. Masterne står med cirka 60 meters mellemrum, og arbejdet bevæger sig relativt hurtigt frem på strækningen. Det betyder, at de enkelte boliger langs strækningen kun er udsat for støj i kort tid.

Mens arbejdet står på, vil der være mindre ændringer i togtrafikken og køre lidt færre S-tog i weekenden og om natten. Ændringer i togtrafikken kan ses på rejseplanen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.