Politiet tjekker cykler og knallerter




Fra i dag er der landsdækkende kontrol af cyklister og knallertførere.

Bløde trafikanter udgør en betydelig del af de dræbte og tilskadekomne i trafikken, og de er mere udsat for alvorlige skader, når de er involveret i trafikulykker.

I 2013 blev 33 cyklister og 11 knallertførere dræbt i trafikken. I en del af ulykkerne var risikobetonet adfærd hos cyklister og knallertkørere en medvirkende årsag.

Hvis knallerter kører for stærkt, udgør det en væsentlig risiko for føreren selv og for medtrafikanterne. Samtidig skaber høj hastighed ofte utryghed for cyklister og gående på cykelstier og fællesstier. Det kan også give støjgener til stor irritation for de omkringboende. Et af politiets våben i indsatsen mod ulovlige knallerter er de såkaldte ”rullefelter”, hvor politiet kan måle om knallerter kan køre hurtigere, end de er godkendt til.

Men det er ikke kun knallertkørernes hastighed politiet er interesseret i. I løbet af ugen vil der også blive holdt øje med cyklister og knallertkøreres adfærd i trafikken. F.eks. om de kører over for rødt, kører på fortove og i fodgængerfelter og om de i det hele taget tager hensyn til andre trafikanter.

Den landsdækkende kontrolaktion varer til om med søndag d. 27. september.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.