28. marts 2024

Man kan bl.a. se på køer, når der i dag er åbent landbrug over hele landet. PRfoto.

Man kan bl.a. se på køer, når der i dag er åbent landbrug over hele landet. PRfoto.
Man kan bl.a. se på køer, når der i dag er åbent landbrug over hele landet. PRfoto.
Det er lagt op til en oplevelse for hele familien, når landbrug over hele landet i dag slår dørene op og inviterer indenfor.

Rundt om i hele landet er der i dag mulighed for at opleve køer, kalve, grise, mink, kødkvæg, malkegeder, får, høns, samt frugt- og grøntsagsproduktion, når landmænd åbner dørene kl. 10 – 16.

Åbent Landbrug er en enestående lejlighed for både børn og voksne til at blive klogere på, hvor og hvordan dyrene på landet lever, hvordan afgrøderne på markerne kommer ind i laden sidst på sommeren, og hvordan maden ser ud, inden den havner på spisebordet.

– Vi vil gerne, at alle danskere er lige så stolte over landbruget, som vi landmænd er. Derfor inviterer vi alle til at se, hvordan vi i et moderne effektivt landbrug producerer fødevarer af høj kvalitet, siger formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.

I løbet af dagen kan besøgende klappe dyrene, tale med landmanden, få smagsprøver, høste friske grøntsager og købe lokale fødevarer fra gårdbutikkerne.

Besøget ved Åbent Landbrug er et blik ind i en moderne fødevareproduktion, hvor teknologi og robotter er en del af landmandens hverdag til gavn for både dyrevelfærden og fødevaresikkerheden.

Det er gratis, at besøge de deltagende landbrug. Du kan se mere om aktiviteter og se hvilke landbrud, der er med på www.aabentlandbrug.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.