29. marts 2024

En 22-årig mand fra Sakskøbing blev i går anholdt og sigtet for vold og for hærværk.

Det skete efter den 22-årige havde overfaldet en medtrafikant på Køgevej i Næstved, som efter hans mening var i vejen for hans kørsel. Under en overhaling ad Køgevej smed han en sodavandsdåse efter den anden – en 39-årig kvinde fra Fuglebjerg – og i krydset Køgevej/Ringstedgade, hvor de begge holdt for rødt, gik han hen til hendes bil og slog brillerne af hende og sparkede til hendes bil.

Den 22-årige blev efter anholdelsen taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen i løbet af aftenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.