23. april 2024

Af de ca 175 flygtninge, som først på aftenen ankom til Rødby er ca. 30 sendt videre til Sandholmlejren i Nordsjælland – andre indvkarteres på hoteller i området. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

På et tidspunkt opstod der tumult og en del af flygtningene løb væk fra området omkring Rødby Station, hvor de var samlet af politiet.

– Vi satte med det samme en eftersøgning i gang, og vi har nu gennem dialog fået samling på langt de fleste af de personer, der gik fra Rødby station, siger politiinspektør Kim Kliver.

De fleste af de registrerede personer er fra Syrien. Dem, som efter reglerne skal have deres sager behandlet her i landet, sendes videre til Sandholmlejren.

Indtil videre er knap 30 personer sendt videre til Sandholmlejren, mens en stor del er ved at blive indkvarteret på hoteller i området.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.