28. marts 2024

Klokken 1.30 natten til søndag blev politiet ringet op af et vidne, der var vågnet ved lyden af et højt knald, der lød, som om noget blev knust i nærheden af Rosengården i Slagelse.

Vidnet kiggede ud af vinduet og så to mænd, der gik rundt på parkeringspladsen, og flere gange lød det som, at der blev knust ruder på de parkerede biler.

Kort efter var en politipatrulje på stedet, og betjentene fik hurtigt fat i de to mænd takket være vidnet. Det viste sig, at en rude var knust i en parkeret bil på stedet, og derfor blev de begge sigtet for hærværk.

Det drejer sig om en 15-årig dreng og en 19-årig mand – begge fra Korsør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.