23. april 2024

Søndag gennemførte politi og skat en kontrol på rastepladsen Dronninghave ved Eskilstrup på Sydmotorvejen. Og det var en kontrol, som gav gevinst.

Tre svenske statsborgere blev klokken 13.45 anholdt og sigtet for menneskesmugling, da de angiveligt havde forsøgt at få to irakiske statsborgere uden gyldig rejselegitimation med ind i landet. Den ene var mindreårig men den anden blev anholdt og sigtet efter udlændingeloven. Deres sager behandles nu i politiets udlændingekontrolafdeling, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Menneskesmuglerne var ikke de eneste, der blev sigtet i forbindelse med kontrollen.

To unge mænd blev sigtet for overtrædelse af våbenloven. De to unge – en 21-årig mand og en 28-årig kvinde – begge fra Sakskøbing, blev anholdt klokken 14.01 og sigtet efter våbenloven, da en medarbejder fra SKAT havde set, at de havde kastet en kniv ud af vinduet, da de opdagede, at de skulle kontrolleres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.