28. marts 2024

Frederikssund Kommune kan spare mange penge ved at samle specialskoleafdelingerne på ét sted. Det skriver Hornsherred Avis.

Skoleafdelingen i Frederikssund Kommune foreslår, at de tre specialskoleafdelinger Hanghøjgård, Bakketoppen og Svinget samles på Ferslev Skole.

Kommunen forventer kun mindre omkostninger til indretning af lokalerne, da de allerede er indrettet til skoleformål med relevante skolefaciliteter som eksempelvis interaktive tavler. Hvis Heldagsskolen samles i Ferslev Skoles bygninger, vurderes der ud fra det nuværende elevgrundlag ikke at være øgede udgifter til kørsel, og samlingen på Ferslev Skole vil desuden kunne bidrage med en besparelse på mere end 17 millioner kroner over ti år.

Forslaget er i øjeblikket i høring i kommunens skolebestyrelser og MED-udvalg, skriver Hornsherred Avis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.