26. april 2024

To mænd blev natten til lørdag anholdt på Mønsvej ved Præstø, efter at et vidne havde anmeldt, at en tyv var i færd med at læsse paller ind i en varebil fra Rema1000 på Ny Esbjergvej i Præstø.

Politiet kørte hurtigt til stedet og på grund af vidneforklaringen standsede betjentene varebilen på Mønsvej. Føreren var en 29-årig mand fra Skibby, og med i bilen var en 20-årig mand fra Rødovre. I varerummet lå der i alt 58 paller, og de to i bilen blev derfor anholdt og tager med til politistationen i Næstved. De blev begge sigtet for tyveriet, og den 29-årige blev også sigtet for kørsel i frakendelsestiden, for han var tidligere frakendt kørekortet. Det viste sig også, at de nummerplader, der sad på bilen, var stjålet, og at den således slet ikke var indregistreret.

Derfor blev den 29-årige også sigtet for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring. De blev begge løsladt lørdag formiddag efter afhøring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.