Mogens Camre dømt for racisme




Dansk Folkepartis Mogens Camre blev i går dømt for racisme ved retten i Glostrup.

Den landskendte politiker, der sidder i byrådet i Gladsaxe Kommune, sammenlignede muslimer med Hitler på sin twitter-profil, da han skrev “Om jødernes situation i Europa: muslimerne fortsætter hvor Hitler sluttede. Kun den behandling, Hitler fik, vil ændre situationen”

To dommere fandt, at udtalelsen efter sit indhold var egnet til at virke forhånende og nedværdigende overfor en gruppe af personer på grund af deres religion. Udtalelsen var fremsat på twitter, et medie som sikrer en umiddelbar udbredelse til en større gruppe.

En dommer stemte for at frifinde tiltalte.

Straffen blev fastsat til 10 dagbøder på hver 800 kr.

Mogens Camre valgte straks at anke dommen til landsretten.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.