De kørte for stærkt ved vejarbejde: 34 mister kørekortet




34 trafikanter har tilsyneladende så lidt respekt for de mennesker, som arbejder på vejene, at de nu står til en betinget frakendelse af deres kørekort.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde onsdag en fotovogn på plads ved et vejarbejde i nærheden af Slagelse på Vestmotorvejen. På strækningen var højest tilladte hastighed 80 km/t, men det var der mange bilister, som blæste højt og flot på.

Ikke mindre end 760 bilister kørte så hurtigt, at der blev taget et billede af dem – og de kan nu se frem til en bøde for at køre for stærkt. 64 af dem vil endvidere får et klip i kørekortet og 34 havde så meget fart på, at de står til en betinget frakendelse af kørekortet.

Den højeste hastighed blev ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi målt til 137 km/t.

123456789

Skriv et svar