25. april 2024

Et jysk ægtepar fik sig noget af en forskrækkelse, da de torsdag ved middagstid kom kørende på Vestmotorvejen.

Foran dem kørte en bil som slingrede temmelig meget. De forsøgte at køre uden om bilen, og da det endelig lykkedes, faldt det åbenbart ikke i god jord hos bilens fører, for straks efter kørte han op på siden af ægteparret og fremviste en pistollignende genstand og herefter gav dem ”fingeren”, inden han kørte fra på afkørsel 39.

På baggrund af hændelsen sendte politiet straks flere patruljekøretøjer af sted, og en søgning i området omkring afkørsel 39 gav resultat, idet en bil, som den ægteparret havde beskrevet, holdt med motoren i tomgang på McDonald’s parkeringsplads.

Da betjentene henvendte sig til bilens fører, var det åbenlyst, at han ikke var ædru og en alkometertest kunne kun bekræfte det.

Under bilens forsæde fandt betjentene en splatterpistol, som lignede et rigtigt våben.

Bilens fører – en 28-årig mand fra Rødovre – blev anholdt og sigtet spirituskørsel, trussel på livet og overtrædelse af våbenloven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.