19. marts 2024

Torsdag morgen blev politi og redningsmandskab kaldt ud til et færdselsuheld på Vordingborgvej i Herfølge, hvor en knallert havde påkørt en fodgænger.
Det ambulancen kom frem til stedet var fodgængeren – en 43-årig mand fra Roskilde – bevidstløs, så en lægehelikopter blev rekvireret til transporten.

Den 43-årige havde kort før ulykken parkeret sin lastbil langs cykelstien og gik i retning mod en nærliggende forretning. Da han passerede cykelstien, blev han påkørt af en 40-årig mand fra Herfølge, der på sin knallert kørte ad cykelstien i nordlig retning.

Fodgængeren blev fløjet til Rigshospitalet til undersøgelse og evt. behandling for kvæstelser i hovedet, medens knallertkøreren blev kørt til skadestuen i Køge til undersøgelse efter diverse knubs.

Politiet oplyser, at man tog knallerten med til nærmere undersøgelse for eventuelle fejl og mangler i anledning af uheldet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.