Oplev middelalderen på Holbæk Fælled




Det ser drabeligt ud, når der kæmpes på middelaldermarkedet i Holbæk. Foto: Rolf Larsen.
Det ser drabeligt ud, når der kæmpes på middelaldermarkedet i Holbæk. Foto: Rolf Larsen.
I disse dage kan man opleve middelalderen på Fælleden i Holbæk.

Det er foreningen Holbæk Middelalder Dage, som igen for fjerde år i træk holder middelaldermarked med deltagere fra nær og fjern. På markedet kan man blandt andet opleve en bager, se smeden arbejde, købe varer og i det hele taget mærke markedsstemningen.

Kroen er åben for trætte muskler og tørstige sind.

Der er også mulighed for at prøve at skyde med bue, kaste med økse, prøve rustninger og våben – og selv kæmpe. Og man kan høre middelaldermusik og middelalderfortællinger i løbet af dagen.

Der vil også være drabelige kampe med middelaldrens våben.

Holbæk Middelalderdage starter i dag og varer frem til og med søndag.

Se hele programmet og yderligere info på www.hmd.dk

123456789

Skriv et svar