28. marts 2024

Midt- og Vestsjællands Politi leder efter en mand, som søndag eftermiddag ved 14-tiden lokkede to små piger på 5 og 6 år ind i et buskads og onanerede foran dem.

De to piger var ude og plukke bær tæt ved et feriecenter ved Enggårds Tværvej/Bystedvej i Nykøbing Sjælland, da de blev kontaktet af en fremmed mand. Han opfordrede pigerne til at gå lidt ind i et buskads sammen med ham, fordi der var flere bær at plukke derinde.

Inde i buskadset begyndte manden at onanere foran pigerne. Han rørte ikke fysisk ved pigerne og skyndte sig kort efter væk fra området i en grå bil.

Pigerne beskrev krænkeren som mand, dansk af udseende, 20-40 år gammel, almindelig af kropsbygning og med lyst kort hår. Han havde en guldørering i hvert øre. Han talte dansk. Han var iført mørk trøje med rød åben jakke, blå og hvidslidte cowboybukser.

Forældrene anmeldte episoden klokken 14.49 og politiet kørte til stedet og ledte uden held efter manden og hans bil i området. Gerningsstedet blev også undersøgt bl.a. med en politihund.

Lokalpolitiet i Nykøbing Sj. / Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket manden eller hans bil i området, eller som kan give oplysninger om hans identitet. Kontakt politiet på tlf. 114.
.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.