29. marts 2024

En 30-årig mand fra Gislinge blev søndag aften taget på fersk gerning under et indbrud i en nedlagt ungdomsskole i Høng.

Kort efter klokken 21 fik politiet en anmeldelse fra en lokal borger om, at flere personer var ved at bryde ind i den nedlagte ungdomsskole på Rosenvænget.

Politiet kørte hurtigt til stedet og traf anmelderen, der selv havde tilbageholdt en 30-årig mand fra Gislinge.

De to andre mænd, der ikke kan beskrives yderligere, var løbet fra stedet i ukendt retning.

Politiet anholdt den 30-årige, som blev sigtet for indbrud, fordi han sammen med de undløbne gerningsmænd havde brudt nogle træplader ved en dør op for at skaffe sig adgang.

Fra skolen var stjålet diverse kontorartikler til en mindre værdi.

Den 30-årige blev løsladt efter endt sagsbehandling i løbet af natten. Politiet arbejder nu videre med sagen i et forsøg på at identificere de to medgerningsmænd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.