28. marts 2024

En 72-årig kvinde blev torsdag formiddag skubbet omkuld og udsat for røveri.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man klokken 11.35 i går fik en anmeldelse fra en 72-årig kvinde, som havde været til udsat for et røveri.

Røveriet var sket, da kvinden var på vej hjem til Grønlykkeparken i Greve, hvor to mænd med udenlandsk udseende var fulgt efter hende. Da hun var kommet forbi 7-Eleven og var på vej ned af bakken, blev hun skubbet omkuld af de to personer, de rev hendes taske af hende og spurgte efter en iPhone. Da hun rejste sig op igen, rev de uret af hende og skubbede hende omkuld igen. De tog hendes taske, pung, ur og træningssko, som hun havde haft i en mulepose, hvorefter de forlod stedet.

De to beskrives som:

Person A: Mand, sydeuropæisk udseende, 30-40 år, 185-190 cm høj, Kropsbygning: spinkel. Hudfarve: brun, Hårfarve: lys, Hårlængde: mellenlangt, Yderligere kendetegn: kinesiske tegn tatoveret på hele venstre arm, Talte: fremmedsprog, Iført: sort t-shirt og sorte bukser.

Person B: Kvinde østeuropæisk udseende, 25-30 år, 162-165 cm høj, Kropsbygning: kraftig. Hudfarve: sort, Hårfarve: sort, Hårlængde: Langt, Yderligere kendetegn: krum næse, Talte: fremmedsprog, Iført: spraglet lang nederdel og røde sandaler. Medbragte en stor stofpose

Politiet vil meget gerne have henvendelser, hvis der er nogen der har oplysninger, som kan hjælpe med opklaringen af forbrydelsen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.