Formodet gerningsmand identificeret i grov voldssag fra Hvidovre Station




Københavns Vestegns Politi oplyser, at man har identificeret og lokaliseret den formodede gerningsmand til et groft overfald på Hvidovre Station.

Overfaldet skete ved 14-tiden ondsag d. 1. juli da en 38-årig mand bad gerningsmanden om at holde op med at spytte på jorden. Herefter blev den 38-årig angrebet med et knytnæveslag i ansigtet og siden et spark i hovedet. Det endte med at den forurettede blev skubbet ned på skinnerne. Han blev formentlig slået bevidstløs af faldet og blev liggende på skinnerne, til han blev hjulpet op af vidner på perronen.

Overfaldet blev set af mange vidner og optaget af stationens overvågningskamera.

Politiet valgte at efterlyse den formodede gerningsmand den 13. juli og udsendte samtidig et foto fra et overvågningskamera.

Politiet har nu identificeret og lokaliseret en 42-årig mand, som man formoder er gerningsmanden. Han er lige nu tvangsindlagt på en lukket psykiatrisk afdeling og derfor afventer politiet efter lægeligt råd at anholde manden til efter weekenden og sigte ham for overfaldet.

– På baggrund af en række vidneudsagn er vi overbevist om at den 42-årige er gerningsmanden. Vi har fundet frem til den mistænkte på baggrund af tip vi modtog, efter at sagen igen havde været omtalt i medierne i går. Så stor tak for hjælpen i den forbindelse, siger John Bergvold, der leder efterforskningen af sagen for Københavns Vestegns Politi.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.