47-årig mand mistede livet efter brand




En 47-årig mand er tidlig onsdag morgen død efter en brand i et rækkehus i Geddesøparken i Korsør.

Det var et avisbud, som klokken 04.19 alarmerede politi og brandvæsen om at der var røg fra stedet. Det snarrådige avisbud bankede derefter naboerne op.

Da brandvæsenet kort efter kom ind i huset, blev der fundet en livløs mand. Han blev kørt på sygehuset i Slagelse, hvor han blev erklæret for død.

Branden er formentlig opstået i forbindelse med madlavning, og fra komfuret er der blevet tændt ild i noget beklædning.

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er der ikke de store brandskader i rækkehuset, men branden har udviklet en kraftig røg og og lejligheden er stærkt sodet til.

Politiet oplyser, at mandens pårørende er underrettet.

123456789

Skriv et svar