28. marts 2024

En 36-årig mand blev søndag eftermiddag anholdt sammen med en 32-årig kvinde og sigtet for indbrud i et tidligere behandlingshjem på Tovesvej i Korsør.

Indbruddet blev opdaget søndag klokken 15.15.

Der var blevet smidt en sten gennem en rude, hvorefter gerningsmændene var kommet ind. Der var også smadret en indvendig glasdør, og umiddelbart stjålet et sæt nøgler.

Tyvene havde stillet tv, projektor og flere andre ting frem til afhentning.

I nærheden af bygningen var der op stillet et telt, hvor de to anholdte lå og sov, og det viste sig, at der var glasskår i den 36-åriges sko, og den 32-årige kvinde havde et mindre snitsår i den ene hånd.

Betjentene fandt et nøglebundt i teltet, og kort efter erkendte de to da også at have begået indbruddet.

De blev anholdt klokken 17.15 og taget med til politistationen i Slagelse; den 32-årige blev løsladt igen klokken 19.20, mens den 36-årige mand blev overført til Midt- og Vestsjællands Politi, hvor han var eftersøgt til afhøring i forbindelse med en anden sag.

Både manden og kvinden er fra Korsør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.