28. marts 2024

En 49-årig mand fra Karrebæksminde, der arbejder som lastbilchauffør er blevet sigtet for at forvolde fare for andres liv eller førlighed.

Den 49-årige kom onsdag ved middagstid kørende ad Holmevej ved Næstelsø uden for Næstved.

I en indkørsel så chaufføren en Volvo, der tilhørte en 65-årig mand, som chaufføren tidligere havde haft et udestående med.

Tilsyneladende gik klappen ned for den 49-årige, som drejede ind i indkørslen og kørte ind i Volvoen med lastbilen.

Da politiet blev tilkaldt, blev den 49-årige anholdt og sigtet for at forvolde fare for andres liv eller førlighed. Den 49-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen sidst på eftermiddagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.