28. marts 2024

En 79-årig kvinde fra Sorø var onsdag klokken 15.33 udsat for et taskerøveri.

Den 79-årige kom gående på Ingemannsvej i Sorø, da hun hørte en komme løbende bagfra. Det var en ung mand, som greb den taske, som hun havde i hånden og forsøgte at vriste den løs. Den 79-årige blev væltet omkuld og måtte slippe tasken, som indeholdt en mobiltelefon og en pung med personlige papirer.

Kvinden fik nogle hudafskrabninger og knubs ved røveriet, og røveren stak af ad Ingemannsvej.

Han beskrives som dansk af udseende, 15-16 år, ca. 160-165 cm høj, spinkel, hvid hudfarve og lyst, kort hår. Han havde en grøn- og hvidstribet sweater på med gråt forneden.

Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.