18. april 2024

Politiet blev mandag eftermidadg kaldt til Vestsjællandscenteret i Jernbanegade i Slagelse, hvor en centervagt sammen med personale fra Kvickly tilbageholdt to piger.

Personalet i forretningen havde fattet mistanke til pigerne, som var gået ind i et prøverum med tøj, men kommet tomhændet ud.

Efter kasselinjen blev de standset, og det viste sig, at de havde stjålet tøj og kosmetik til en værdi af godt 800 kroner. Den ene havde også to bluser, der var stjålet fra H&M, og de blev derfor begge sigtet for butikstyveri.

Pigerne, der er 15 år og fra Dianalund, blev afhørt på stedet, inden de blev sendt hjem med besked om, at de ikke længere var ønsket som kunder i forretningen.

De sociale myndigheder er underrettet om sagen, oplyser politiet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.