Tricktyve hævede 20.000 kroner på dankort




Fredag eftermiddag kontaktede en 67-årig kvinde fra St. Merløse politiet og fortalte, at hun kort forinden var blevet kontaktet af sin bank, der havde spærret hendes dankort.

Årsagen var, at der torsdag aften var blevet hævet ca. 20.000 kroner på hendes dankort.

Den 67-årige erindrede, at hun torsdag eftermiddag havde været på indkøb i SuperBrugsen, Tølløse, hvor hun havde anvendt sit dankort i supermarkedets kiosk. Da hun efterfølgende kom ud på p-pladsen, blev hun prajet af en udenlandsk mand, der spurgte, hvor han befandt sig. Han sad i sin bil og bredte et kort ud, så den 67-årige skulle læne sig ind i hans bil for at hjælpe ham. På ukendt måde blev den 67-åriges dankort stjålet og efterfølgende misbrugt et ukendt sted.

Den vildfarne udlænding blev beskrevet som: mand, østeuropæisk af udseende, 45-50 år, kraftig af bygning, gråt kort hår, iført en cardigan, talte engelsk.

Politiet opfordrer til, at man beskytter PIN-koden, når betalingskortet anvendes. Uden PIN-koden er betalingskortet nemlig intet værd for en tyv.

123456789

Skriv et svar