20. april 2024

Københavns Politi har indført en kæmpestor visitationszone på Nørrebro. Grafik: Københavns Politi.
Københavns Politi har indført en kæmpestor visitationszone på Nørrebro. Grafik: Københavns Politi.
Efter knivdrabet på den 19-årige Hamza Samsam har Københavns Politi indført en kæmpe visitationszone på Nørrebro.

“Baggrunden for beslutningen om oprettelse af visitationszonen er en episode med drab, som har ført til en latent risiko for en voldelig konflikt mellem to grupperinger af kriminelle, hvorunder der foreligger oplysninger om at man har til hensigt at anvende stik-, slag- og skydevåben”, lyder det i en meddelelse fra Københavns Politi fredag eftermiddag.

Københavns politi og politiet i nabopolitikredsene har ved flere lejligheder truffet medlemmer af kriminelle grupperinger i besiddelse af stik- og skydevåben, og hændelser de seneste døgn bekræfter politiets opfattelse af, at der er forøget risiko for voldelige konfrontationer hvor våben anvendes, og som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd.

Politiet har derfor indført et visitationszone, som er afgrænset af Åboulevard – Ågade – Bispebuen – Borups Allé – Frederikssundsvej – Mørkhøjvej – kredsgrensen fra Mørkhøjvej til Hillerødmotorvejen – Mosesvinget – Bispebjerg Torv – Tagensvej – Sortedams Dossering – Peblinge Dossering – Åboulevard.

– Visitationszonen er et kriminalpræventivt tiltag, som vi håber vil få de unge til at lade være med at bære våben. Straffen for f.eks. at bære et skarpladt skydevåben er ganske hård, og vi håber at udsigten til at skulle tilbringe ganske lang tid i fængsel vil få dem til at tænke sig om en ekstra gang. Det er vores vurdering, at vi når vi ved tidligere tilfælde af lignende situationer har indført visitationszoner, har opnået en god effekt derved, Udtaler Ledende politiinspektør ved Københavns Politi, Jørgen Skov.

Visitationszonen gælder til onsdag d. 27. maj kl. 12.00

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.