20. april 2024

En 25-årig mand fra Sorø blev fredag aften kort før klokken 22.30 anholdt på Torvet i Dianalund hvor han var blevet tilbageholdt i Netto for butikstyveri.

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde den 25-årige stjålet forskellige varer i Netto og derefter blev tilbageholdt af en medarbejder fra centeret, og da politiet ankom, var den 25-årige opfarende og aggressiv, og betjentene måtte bruge peberspray for at få ro på stedet.

Den 25-årige blev anholdt og sigtet for butikstyveri, og han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev anbragt i detentionen.

Først ved 9-tiden lørdag formiddag blev den 25-årige løsladt igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.