28. marts 2024

En 48-årig mand fra Næstved blev torsdag idømt en straksdom på tre måneders fængsel.

Den 48-årige blev dømt for to butikstyverier, besiddelse af 8 gram hash til eget brug og et indbrudsforsøg, alt sammen begået i Næstved i perioden fra den 24. april 2015 til den 6. maj 2015. ¨

Politiet anholdt den 48-årige torsdag formiddag klokken 9 umiddelbart efter et indbrudsforsøg i en institution på Parkvej i Næstsved. Her var der blevet smadret en rude med en flise, men ikke stjålet noget.

Den 48-årige blev fremstillet i grundlovsforhør kl. 14.30, hvor han fik en straksdom på tre måneders fængsel. Da den 48-årige tidligere er dømt for berigelseskriminalitet – senest i april i år – blev han varetægtsfængslet, da retten mente, at han ville begå ny kriminalitet, hvis han var på fri fod.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.