27. april 2024

Mandag lykkedes det for en 48-årig mand fra lokalområdet at blive anholdt to gange.

Første gang blev politiet kaldt til Banegårdspladsen i Næstved klokken 11.07, fordi den 48-årige gik rundt med bukserne trukket ned og sparkede til tomme øldåser. Han blev anholdt klokken 11.20 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han blev taget med til politistationen i Næstved. Han blev løsladt igen sidst på eftermiddagen.

Men klokken 21.50 blev han igen anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, fordi han sad i Jernbanegade med bukserne trukket ned. Denne gang fik han en overnatning i detentionen og blev løsladt tirsdag morgen klokken 6.25.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.